Cand.Psych. MFA Ulla Bech-Bruun
Ligesom ethvert menneske er unikt med en unik historie, unikke erfaringer og et unikt blik på verden, vil enhver problemstilling også være unik. Mit udgangpunkt er derfor at møde det enkelt menneske, hvor netop dét er. Jeg går ikke frem efter en depressionsdrejebog i mødet med depressionen lige så lidt som jeg går frem efter en angstdrejebog i mødet med angsten. Det vigtigste er at folde den helt unikke problemstilling, jeg mødes med, ud i en atmosfære af ro, tillid og nærvær. På baggrund af dens unikke beskaffenhed - de dele, der tilsammen udgør dén og kun dén problemstilling - vil jeg sammen med klienten søge netop dén vej, der fører til lindring, løsning eller opløsning af problemet.
Psykologsamtalen foregår i hjemlige omgivelser, da jeg synes det er vigtigt, at stemning og omgivelser afspejler den private og følsomme sag det er, at gå i terapi. Både du og jeg sidder i en lænestol og imellem os er et bord med notepapir, vand, te eller kaffe. Ved siden af mig er en whiteboardtavle, som jeg undervejs i samtalen tager noter på, som både du og jeg kan se og forholde os til. Grunden til, at jeg benytter mig af tavlen er, at jeg ikke bryder mig om at tage noter på en lille blok, som du ikke kan se, men vægter den åbenhed det giver, at du kan se, hvad jeg hæfter mig ved. Efter samtalen tager jeg et digitalfoto af tavlen og kan maile det til dig, hvis du ønsker det. Efter hver enkelt psykologsamtale har du således mulighed for på mail at modtage det, der i praksis tit bliver en slags 'mind-map' over den enkelte samtale.
Ved den første psykologsamtale har nogle forberedt sig ved at skrive ned, hvad de gerne vil tale om. Andre igen sætter sig i stolen, ser (undskyldende) på mig og siger, at de er kede af det. Rigtig kede af det – men hvorfor ved de ikke.
Begge måder – og alle dem der ligger derimellem – er rigtige. Der er ikke én rigtig måde at forberede sig på terapi.
Selve samtalerne forløber meget forskelligt, men ligesom jeg hver gang tager noter på tavlen, opfordrer jeg efter hver samtale til, at du tager noter. Desuden er det en rigtig god idé for de fleste imellem samtalerne at tage noter, når de oplever eller tænker noget, der virker relevant for terapien. Endelig giver jeg ofte hjemmeopgaver, der i min erfaring er et meget effektivt værktøj til at skabe forandring. En hjemmeopgave kan være mange ting. Det kan være at tage en bestemt samtale med en bestemt person. Det kan være at skrive et brev. At øve sig i at holde op med at sige undskyld. At øve sig i at gøre bare én lille ting hver dag, man har lyst til. Det kan være at tegne sin fremtid. Det kan være at finde et billede, der repræsenterer den, man ikke kan lade være med at være, et billede, der repræsenterer den, som andre ser og et billede der repræsenterer den, man gerne vil være. Det vigtigste når det gælder hjemmeopgaver er, at de altid bliver målrettet den enkelte. Hverken du eller jeg har gavn af, at opgaven er for vanskelig.
Det er en god idé ikke at have alt for mange energi-eller fokuskrævende planer umiddelbart efter en samtale. Man kan godt føle sig træt og omtumlet, nogle bliver kede af det, men fælles for de fleste er, at de gerne vil have lidt ro omkring sig bagefter til at fordøje de følelser og tanker, der er opstået i løbet af samtalen.