Kognitiv-narrativ terapi

Overordnet set benytter jeg en kombination af kognitiv adfærdsterapi og narrativ terapi, da det er min erfaring at disse to metoder supplerer hinanden rigtig godt.

Kognitiv terapi

Den kognitive terapi har fokus på sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Ifølge den kognitive adfærdsterapi hænger disse fire størrelser tæt sammen og påvirker indbyrdes hinanden. Triste, mørke tanker vil påvirke både ens krop, følelser og handlinger og har en tendens til at skabe situationer, hvor de bliver bekræftet - bliver selvopfyldende profetier.

Men tanker kun er tanker - de er ikke objektive gengivelser af virkeligheden, men formede af vores erfaringer og forestillinger om os selv, andre mennesker, fortiden og fremtiden - ja livet i det hele taget..

A er for eksempel overbevist om, at han altid lyder dum når han taler med andre. Derfor vil A når han taler med andre opleve fysiske tegn på nervøsitet såsom rødmen, sved og høj puls (krop), føle sig usikker og skamfuld (følelser) og søge at undgå samtaler når det er muligt (handling). Og måske vil hans sveden, usikkerhed og undvigende adfærd gøre, at han når han faktisk havner i en samtale vil have enormt svært ved at være tilstede i den.

Narrativ terapi

Den narrative terapi fokuserer på de tanker mennesker har om hvem de er, hvor de kommer fra og hvor de skal hen. Hvordan vi overfor os selv og andre med ord skaber mening i vores tilværelse, egne og andres handlinger og motiver. Det er i rigtig mange tilfælde de fortællinger - også kaldet narrativer - vi har om egne og andres motiver og handlinger, der er hovedkilden til vores smerte og indre konflikter. A's fortælling om sig selv som en, der lyder 'dum', gør ham for eksempel usikker i selskab med andre mennesker og gør det vanskeligt for ham at få den kæreste, han så brændende ønsker sig.

Den menneskelige psyke benytter sig meget af simplificering. En fortælling er derfor sjældent bygget op omkring samtlige begivenheder i sagen. Når de fleste mennesker fortæller om sig selv, udvælger de nogle highlights eller episoder, der tilsammen giver en form for mening eller sammenhæng – en slags konklusion. Sådan er det. Sådan skete det. Sådan er jeg. En sådan konklusion behandler vi som et faktum. Et faktum, der former, hvad vi forventer os af os selv. Hvordan vi forklarer, hvorfor tingene er blevet som de er blevet. Dermed former vores fortællinger både vores tanker om fortiden, nutiden OG om fremtiden. Og disse tanker former igen vores handlinger og følelser

I terapien arbejder jeg blandt andet med det, man indenfor den narrative metode kalder at 'gøre fortællingen tykkere'. Sammen med klienten bygger jeg flere highlights og episoder på fortællingen for på den måde at nuancere den – ja måske lave den helt om – og på den måde skaber vi mulighed for helt andre tanker om såvel fortid, nutid som fremtid. Tanker der skaber nye handlemuligheder.

Adfærdsterapi - handlingens magt

De fleste mennesker kender til, hvor svært det kan være at ændre tanker, følelser og vaner. Hvorledes man VED, at noget er en dårlig idé, men ikke formår at lade være. Måske ved A godt inderst inde, at han ikke lyder dum og bør forsøge at deltage i samtaler - men alligevel føler han dumheden så stærkt med hver en fiber af sin krop, at han ikke kan stille noget op, men ender med - mod sin vilje - at undvige andre mennesker.

A kan ikke "bare tage sig sammen", som han typisk - lettere utålmodigt - vil blive rådet til. A er oppe imod noget meget, meget stærkt; fortællingens magt. En magt der griber fat i hans tanker, hans krop, hans følelser og hans handlinger og synes umulig at kæmpe imod. Men også en magt, der kan brydes. For godt nok er vi ikke herrer over hverken vores tanker, vores følelser eller vores kropslige reaktioner - men vi kan handle anderledes. I terapien vil A og jeg sammen undersøge, hvor forestillingen om, at han lyder dum, kommer fra og 'gøre hans fortælling er tykkere' - vi vil måske opdage, at han også kan lyde klog og fjollet og almindelig. Og vil vi stille og roligt arbejde på at ændre forestillingen om dumhed ved at arbejde med A's handlinger. Ganske langsomt - småbitte skridt ad gangen - vil A gradvist prøve kræfter med det, han frygter - samtalen. Gennem denne gradvise, forsigtige prøven kræfter med samtalen vil A's krop og sind opbygge en erfaring omkring, at han kan lyde sjov, at han kan lyde klog - og at han kan lyde dum uden at andre tænker dårligt om ham af den grund. Og ganske langsomt vil tankerne, følelserne og de fysiske reaktioner fortage sig i kraft af den nye erfaring A danner gennem at arbejde med sin frygt.

KONTAKT MIG